Jeg forstår godt spørgsmålet: Kan man genfryse mad? Nogle gange står man med en pakke hakket oksekød, der nåede at tø op i køleskabet, eller en gryde suppe, der blev for stor (igen). Og så kommer den klassiske blanding af madspilds-samvittighed og mavefornemmelse: “Tør jeg?”
Her er min praktiske version: Du kan ofte genfryse, hvis du har styr på optøning, tid og temperatur. Men der er også ting, jeg personligt bare siger nej tak til, fordi risikoen eller kvalitetstabet ikke er det værd.
Jeg læner mig op ad Fødevarestyrelsens generelle hygiejneråd om kølekæde, hurtig nedkøling og at undgå for lang tid i “lunken-zonen” (cirka 5-65 C). Og så oversætter jeg det til hverdagsbeslutninger, du kan tage på 10 sekunder.
De 3 grundregler (så du kan stoppe med at gætte)
1) Hvordan blev maden tøet op?
Køleskab = bedst. Optøning i køleskab holder maden kold nok til, at bakterier vokser langsomt. Det er typisk her, genfrysning kan være realistisk.
Køkkenbord = stopklods. Har noget stået og tøet op ved stuetemperatur, er det i den varme zone, hvor bakterier kan vokse hurtigt. Her siger jeg: Brug det med det samme (gennemvarm ordentligt) eller smid ud. Genfrysning er ikke en trylleformular.
Mikroovn = “brug nu”. Mikro-optøning giver ofte varme pletter. Det betyder, at dele af maden kan have været varme længe nok til at blive et problem. Jeg genfryser ikke mad, der er tøet op i mikroovn.
2) Hvor længe har det været optøet, og hvor koldt har det været?
Mit hverdagskompas er: Har det været koldt hele vejen? Altså køleskab omkring 5 C eller lavere. Hvis du er i tvivl om temperaturen i dit køleskab, så er du ikke alene. Et billigt køleskabstermometer betaler sig hurtigt i både ro og rester.
Og så: Jo længere tid optøet, jo dårligere idé at genfryse. Ikke kun pga. sikkerhed, men også pga. kvalitet. Flere fryse- og optøningsrunder giver mere væsketab og mere “træt” tekstur.
3) Har du tilberedt det efter optøning?
Tilberedning kan gøre genfrysning mulig, fordi du går fra rå vare til gennemvarmet mad. Men det kræver, at du håndterer maden fornuftigt bagefter: køl hurtigt ned, pak i portioner, frys hurtigt.
Til nedkøling er tommelfingerreglen fra Fødevarestyrelsen: Lad ikke varm mad stå og hygge sig på køkkenbordet. Få den ned i temperatur hurtigt og ind i køleskabet, og frys først, når den er kold. Hvis du vil have en helt konkret metode, så har jeg beskrevet den i min guide til hurtig og tryg nedkøling.
Det her kan du typisk genfryse (men kun hvis du gjorde det rigtigt)
Hvis optøningen er sket i køleskab, og maden stadig er kold, er der en del ting, der kan genfryses uden at jeg får øjenkrampe af nervøsitet.
- Brød, boller og kage (kvaliteten holder ofte fint).
- Tilberedte retter som suppe, kødsauce og gryderetter (hvis de er kølet hurtigt ned).
- Råt kød der er tøet op i køleskab, og som stadig ser, lugter og føles normalt (men forvent kvalitetstab).
- Fisk
Det her bør du typisk ikke genfryse (og hvorfor)
Nogle ting bliver ikke farlige af at blive genfrosset. De bliver bare… triste. Andre ting kan være en reel madsikkerhedsrisiko, hvis de først har været varme eller stået for længe.
- Mad der har stået på bordet og tøet op i timevis (risikoen er for høj).
- Mad optøet i mikroovn (ujævn temperatur og varme lommer).
- Skaldyr og delikat fisk (kvalitet falder hurtigt, og det er ikke sjovt at gætte).
- Rå kartofler og grønt med meget vand (konsistensen kollapser ofte).
Hvis du i forvejen arbejder med fryseren som hverdagsværktøj, så giver det mening at have et overblik over, hvad der generelt fryser godt. Den har vi samlet i en praktisk fryserguide.
20 typiske hverdags-eksempler: ja, nej eller kun hvis
Her er mit “regelark” i praksis. Jeg skriver ja, nej eller kun hvis, og så den korte forklaring du faktisk kan bruge.
Kød og fjerkræ
- Hakket oksekød optøet i køleskab: Kun hvis. Du kan genfryse, men kvaliteten bliver ofte mere tør og grynet. Min løsning: steg det først (fx til kødsauce), køl hurtigt ned og frys som færdig ret.
- Kyllingebryst optøet i køleskab: Kun hvis. Genfrysning er mulig, men saftigheden lider. Overvej at tilberede det og frys i skiver/tern. Hvis du vil ramme saftig kylling, er en enkel temperaturmodel ret befriende.
- Svinekoteletter optøet i køleskab: Kun hvis. Genfrysning går, men forvent mere væsketab. Marinade kan hjælpe lidt på oplevelsen efter optøning.
- Okse- eller svinekød i store stykker (fx steg) optøet i køleskab: Ja, ofte. Større stykker mister typisk mindre kvalitet end hakket kød, men det afhænger af hvor længe det har været tøet op.
- Pølser optøet i køleskab: Ja. De klarer sig ofte fint, især hvis de er forarbejdede og har lidt fedt.
Fisk og skaldyr
- Laks optøet i køleskab: Kun hvis. Jeg genfryser sjældent rå laks, fordi teksturen bliver let ulden. Tilbered hellere først (ovn/pande), køl ned og frys som færdig portion.
- Hvid fisk (torsk/sej) optøet i køleskab: Kun hvis. Muligt, men drypper og bliver nemt tør. Tilberedning før frysning giver bedre resultat.
- Rejer optøet i køleskab: Nej, som udgangspunkt. De bliver hurtigt gummiagtige ved genfrysning, og jeg synes ikke, det er risikoen værd.
- Røget laks der har været frossen og tøet op: Nej. Både kvalitet og sikkerhed bliver bøvlet. Spis den indenfor kort tid.
- Fiskefrikadeller (tilberedte) der har været frosne og tøet op i køleskab: Kun hvis. Det kan gå, men de bliver tørre. Hellere: varm dem op og spis, eller brug dem i en ret (fx fiskeboller i karry) og frys den ret.
Brød, bagværk og dej
- Rugbrød optøet i køleskab: Ja. Skær i skiver før frysning næste gang, så du kan tage præcis det du skal bruge.
- Boller optøet på køkkenbord: Ja, typisk. Bagværk er sjældent madsikkerhedsproblemet, men kvaliteten kan blive mere tør. Ristning redder meget.
- Butterdej optøet i køleskab: Kun hvis. Den kan genfryses, men lagene kan blive dårligere. Min erfaring: bag noget af den, og frys de bagte stykker.
- Gærdej optøet: Nej/kun hvis. Genfrysning efter optøning giver ofte dårlig hævning og mærkelig krumme. Bag den hellere og frys brødet.
Færdigretter og rester
- Lasagne (tilberedt) tøet op i køleskab: Ja. Hvis den har været kold og håndteret rent, kan den genfryses. Men portionér, så du ikke står med en hel bakke igen.
- Kødsauce/Bolognese (tilberedt) tøet op i køleskab: Ja. Det her er en af de mest “fryservenlige” rester overhovedet.
- Suppe (tilberedt) tøet op i køleskab: Ja. Kog den gerne kort igennem ved genopvarmning, og vær obs på at flødebaserede supper kan skille (det er kvalitet, ikke nødvendigvis sikkerhed).
- Risret (fx stegte ris) tøet op i køleskab: Kun hvis. Ris er et af de steder, jeg er pedantisk: køl hurtigt ned, opbevar koldt, varm helt igennem. Genfrys kun hvis du har haft styr på det fra start.
- Færdigret fra frost (fx købepizza) der er tøet op i køleskab: Kun hvis. Jeg ville hellere bage den og så fryse stykker som “hurtig mad” senere.
Grøntsager, frugt og mejeri
- Optøede grøntsager (frosne ærter/blandinger): Kun hvis. Hvis de er tøet op i køleskab og stadig er kolde, kan de genfryses, men de bliver slappere og mere vandede. Min løsning: brug dem i en ret og frys retten.
- Spinat optøet: Ja, men forvent vand. Pres væden ud før du bruger den, og frys i små klumper til saucer og suppe.
- Bær optøet: Kun hvis. De bliver mos ved genfrysning. Jeg genfryser dem kun, hvis de alligevel skal i grød, smoothie eller bagværk.
- Revnet ost (fx mozzarella/cheddar) optøet: Ja, ofte. Til gratin og pizza er det fint. Til ostebordet: nej, tak.
Sikkerhed vs kvalitet: sådan undgår du tør og kedelig mad efter genfrysning
Selv når genfrysning er “ok”, kan resultatet godt blive lidt trist. Det handler mest om vand og struktur: Når mad fryses, dannes der iskrystaller, som kan punktere celler. Ved optøning løber væden ud, og du får tørre fibre eller grødet grønt.
Mine 6 små greb, der gør en stor forskel
- Frys i portioner. Flade poser eller små bokse fryser hurtigere og optør mere jævnt.
- Pak luft tæt væk. Mindre luft = mindre frysebrænd (tørre, grå kanter).
- Brug saucer og fedt som “buffer”. Kød i sovs klarer frysning bedre end rent, magert kød.
- Genopvarm skånsomt. Lav varme og lidt tid giver ofte bedre tekstur end fuld blæs.
- Tænk i “tilbered først”. Mange råvarer bliver bedre af at blive til en ret, før de fryses igen.
- Hold styr på datoer. Ikke fordi alt bliver farligt efter en bestemt dag, men fordi det gør dig konsekvent.
Hvis du ofte kæmper med rester, er det ikke altid fryserens skyld. Genopvarmning er halvdelen af kampen. Jeg har samlet en håndfuld meget lavpraktiske metoder i min guide til genopvarmning uden tørhed.
Mini-setup: portionsfrysning og mærkning, så du aldrig står i tvivl
Jeg har to børn og en hverdag, der kører på autopilot. Hvis noget i fryseren ikke er mærket, eksisterer det i praksis ikke. Eller også eksisterer det som “mystisk boks fra november”.
Det du skal bruge (ikke mere)
- Fryseposer i god kvalitet (gerne med skrivefelt).
- 2-3 flade bokse til supper og gryderetter.
- En tusch der faktisk kan skrive på plast.
- En bakke eller plade i fryseren til at fryse poser fladt de første timer.
Sådan gør jeg (hver gang, så hjernen kan holde fri)
- Køl maden ned hurtigt og rør undervejs, hvis det er en gryde.
- Portionér i 1-2 personers portioner (tænk frokost + aftensmad).
- Mærk med: indhold + dato + “tilberedt/optøet” hvis relevant (fx “kylling i karry, 27/2, tilberedt”).
- Frys fladt hvis det er pose. Det sparer både plads og optøningstid.
- Lav en spis-først-zone i fryseren, ligesom i køleskabet.
Hvis du vil gøre det her endnu lettere i hverdagen, så giver det mening at tænke fryseren ind i planlægningen. Jeg bruger selv en simpel rytme inspireret af søndags-prep med realistiske portioner, så genfrysning bliver undtagelsen og ikke strategien.
Min bundlinje (den du kan hænge på køleskabet)
Kan man genfryse mad? Ja, ofte. Men det kræver, at du kan sige “den har været kold hele vejen” uden at lyde som en, der lige fandt på det.
Hvis du kun tager én ting med, så lad det være den her: Genfrysning er mest tryg og mest lækker, når du genfryser tilberedt mad i portioner. Råvarer der har været tøet op er sværere at få gode igen, og de er nemmere at være i tvivl om. Og tvivl er sjældent en god ingrediens.
Hvis du er i tvivl om en konkret situation, så brug reglerne: optøning i køleskab, kold temperatur hele vejen, kort tid optøet, og helst tilberedning før genfrys. Så er du allerede længere end de fleste af os en tirsdag kl. 17.12.
Kilder: Generelle råd om kølekæde, opbevaring og madsikkerhed bygger på Fødevarestyrelsens anbefalinger (foedevarestyrelsen.dk) samt internationale retningslinjer fra FSIS (USDA) og foodsafety.gov om nedkøling, opbevaring og håndtering af optøede/frosne fødevarer.
Relaterede indlæg
Tilkoblet Budget & madspild, Frysning & opbevaring, Køkkenteknikker, Madspild og rester, Meal prep & planlægning